
Den 23. februar 2009 besøgte borgmester Nicolaj Wammen vores
forening, og det gik rigtig godt. Først så han Kragelund, en af vores
samarbejdspartnere, da det var der, som mødet foregik. Efterfølgende holdt vi mødet.
Hvor han fik indblik i vores forening. Det, der skiller vores forening ud fra
andre foreninger, som vi kan sammenlignes med, er, at vi har fokus på det
positive, lige meget hvor lidt eller meget der er af det, så er det det, der
skal fokuseres på! Man kan sige, at det vokser i ens bevidsthed - til
med vil det fortrænge det negative.
Andre foreningers ønsker er bl.a..: Højere førtidspension,
forhøjet kontanthjælp, samtaleterapi, flere sengepladser på psykiatriske
afdelinger. Alt sammen ting, som jeg ville ønske, der kom den dag i
morgen, men bagsiden af medaljen, er, at de er urealistiske; det er jo ikke
noget målgruppen kan få gavn af i løbet af et år, og slet ikke her og nu.
Vores forening fokuserer på det, som vi kan gøre noget ved,
altså arrangementer, en hjemmeside, et blad, idræt og netværksmøder, alt sammen
noget, der er holdt i positivt toner, og farver; med andre ord, noget
målgruppen får gavn af her og nu. Det var et af de budskaber, som borgmester
Nicolaj Wammen fik af os.
Man kan roligt sige, at han levede op til foreningens
navn, da han er en venlig borgmester, fx. inviterede han os til en
rundvisning på rådhuset med en tur i klokketårnet, en dag, hvor det er
varmere i vejret.
Til sidst skulle vi prøve en positiv og livgivende
aktivitet: boldspil, samt leg med en "fald skærm", altså en stor
"dug" hvor der ligger en bold i midten, som man smider op i luften,
ved at hive i siderne. (det kræver godt samarbejde). Alt sammen var det noget,
der skabte glæde og latter. Til sidst sagde vi farvel og tak til borgmesteren,
samt på gensyn.
Tom Jul Pedersen.
formand