Psykiatri-topmøde
I oktober måned var der psykiatri-topmøde i København.
Det var vor tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen,
der havde taget initiativ til det. Jeg skal love for, det var professionelt
arrangeret, bl.a. var der mange kendte mennesker med, såsom konferencieren
Jacob Haugaard og Anisette med sit band, der spillede så højt at nogle måtte
holde sig for ørene – det synes jeg dog, ikke var nødvendigt. Maden var der
også tænkt på, det var den kendte kok Nicolaj Kirk, der stod for
det. De kendte deltog uden at få honorar, dermed legitimerer de det, og
det får det et professionelt skær, selvom de ikke får penge for det.
Foredragsholderne kom for det meste fra forskellige
psykiatriforeninger, så som L.A.P, Sind og Bedre psykiatri.
"Det offentlige gør meget godt, det vil jeg ikke
komme ind på" startede Knud Kristensen fra Sind med at sige, derefter
begyndte han at finde fejl hos det offentlige. Det var meget sigende
for foredragene. De var i den negative ende af skalaen, forstået på den måde,
at der blev fokuseret på det dårlige, eller på de sindslidende, der har det
allerværst. Som én sagde "min far var alkoholiker, han begik selvmord, og
min datter lider af anoreksi", Det var hvad hun brugte sine 20 min til.
Helt galt var det, da én mente, at sindslidende bliver
udsat for apartheid her i landet. Som man kan se på fotoet, havde hun fundet et
billede med en bænk, hvor på der stod "kun for hvide".
Det var altså
hendes hovedillustration til foredraget. Hun nævnte dog ingen eksempler på
apartheid over for sindslidende. At de så føler sig sat uden for samfundet, det
er noget andet. Det er jo ikke samfundets skyld. Det hun fokuserede
på, var hvor ringe gruppen har det: sindslidende drikker for meget, de er for
tykke, (hvad hun selv reklamerede med, hun var), de har ingen arbejde, dårlig
økonomi, efterhånden udviklede det sig til et rædselskabinet, hun satte trumf
på ved at sige, at de dør 15 år før andre.
Meningen med de kritiske/negative foredrag var, at
politikerne skulle gøre noget ved det. De var tilmed inviterede og sad på
forreste række.
Men som Martin Krasnik (der skulle stille kritiske
spørgsmål) konkludere i et spørgsmål til politikerne "det er da ikke noget
i kan gører noget ved" det havde han gangske ret i. Så en rose til Martin, for
at være det lille barn, der siger, at kejseren ingen tøj har
på. Sindslidende har tit tendens til at fra lægge sig ansvaret for deres
eget liv. Derfor syntes mange i målgruppen at det foredrag var det bedste
- jeg syntes, det var det værste.
Kim Rattenborg, der er formand for Sind Århus, mente,
at "det er noget pis at lukke ud" at sindslidende bliver udsat for
mental apartheid her i landet. Så også en rose til ham for at sige det som
det er. På fotoet står Martin Krasnik sammen med Knud Kristensen, de
har stukket hovederne sammen i en pause, for at debattere et emne. (Martin til højre)
Politikerne sad som sagt på forreste række. Ved siden
af Poul Nyrup er det den lyshårede Anne Marie Geisler Andersen fra det radikale
venstre.
Teater var der tilmed. På billederne er det gruppen Billedspor,
der udfører et ret intellektuelt teaterstykke. Ret svært at forstå var det – og
tilmed blev man ikke i bedre humør af det. Efterfølgende skulle alle de sider,
der var revet ud af bøgerne i forestillingen, fejes op.
"Det at rive sider ud af bøger, det må give visse
associationer" sagde konferencieren Jacob Haugaard, til Poul Nyrup.
(en slet skjult hilsen til dengang at statsministeren
Poul Nyrup fra en talerstol rev sider ud af Anders Fog Rasmussens bog....)
Det bedste indslag var, da der kom en instruktør, der
skulle lave lidt motion med alle i salen. Som man kan se på billederne, skulle
alle rejse sig op, samt strække hænderne i vejret, tilmed var der
forskellige dele af salen, der skulle gøre det i forhold til hinanden. Det
skabte liv og glæde blandt de 800 deltagere. Helt klart det mest positive
indslag.
Det hele foregik på et gymnasium på Frederiksberg i
øsende regnvejr. I forhallen var der stande med brochurer både for det aktuelle
arrangement samt omtale af andre foreninger.
Afslutningsvis var der forskellige Workshops. Jeg til
meldte mig én, som Pernille Jensen stod for. Hun havde spurt en del
sindslidende om deres sygdom, syn på samfundet etc.. Men det hun sagde, var
utroligt generelt - tæt på intetsigende. Såsom at sindslidende ved, hvor skoen
trykker. Altså hvad der er galt med dem. Men det gør de da ikke, man kan da
ikke sammenligne en sten i en sko, med psykisk sygdom. Det er da meget svært at
sige, hvor det gør ondt i psyken.
Til allersidst var der spørgsmål fra salen til
politikerne. Stort set hvér gang sagde folk, ud over hvad de hed, at de var
sindslidende samt hvilken diagnose de havde!!! Så som ADHD, skitzofreni osv.
En af politikerne sagde med forundring i stemmen, at
hun var da ligeglad med diagnoserne, hun syntes, det var uberettiget, at de
sagde det. Traditionen tro siger sindslidende det tit. De synes, det er interessant.
Det synes raske ikke.
Der kommer også en topkonference til næste år, som jeg
gerne kommer til. Jeg synes, det er et godt initiativ Poul Nyrup har taget. Han
vil ligesom samle foreningerne og deres kræfter til en fælles rambuk, der gør
tilværelsen bedre for målgruppen. Der er også en løbegruppe, samt andre aktiviteter
inden næste topmøde. Jeg savnede dog, at man på konferencen havde debatteret
noget, man selv kunne gøre noget ved. Altså noget man selv kan gøre for at få
en bedrer tilværelse. Det giver jo de bedste resultater. Det er også det
hurtigste. Der var helt klart en undertone af, at vi (de sindslidende) er
handlingslammede, vi kan ikke gøre noget. Vi fralægger os ansvaret. Vi
venter på politikerne. Jeg håber, der til næste år bliver focus, på det man
selv kan gøre, da det rykker mest.
Hvis man vil have mere at vide om projektet, kan man
klikke ind på www.psykisksårbar.dk
Tom Jul Pedersen.